
Reservatet.fm Ingen algoritmer, kun god smag
Au Pair Timen i Reservatet Michael Bernhard
I Netflix serien ‘Reservatet’ leder de efter en Au Pair. Vi har fundet 2 ! Og du kan høre dem i ‘Reservatet’
Mandag aften kl. 21 tænder vi op for noget helt særligt på Reservatet.fm: Au Pair Timen – en time fyldt med verdensmusik, varme hilsner og vidunderlig forskellighed.
Dine værter er Lykah og Hannah – begge au pairs i Reservatet, og begge med ørerne vendt mod øst og hjertet hjemme et andet sted. De spiller sange, der dufter af hjemmebag og havudsigt, og åbner et musikalsk frirum for alle, der savner nogen – eller noget.
Fra filippinske ballader til thailandsk disco og de største karaokepopbangers – vi giver plads til alt det, der ikke altid rammer algoritmerne, men altid rammer hjertet.
Au Pair Timen er for dig, der ved, hvordan det føles at være langt hjemmefra – og stadig gerne vil være tæt på.
🎧 Lyt med på www.reservatet.fm eller i appen
📱 Send din hilsen direkte i appen – måske bliver den læst op
📩 Presse: hej@reservatet.fm
📸 Følg os: @reservatetfm
Reservatet.fm
Ingen algoritmer. Kun god smag. Og plads til os alle.
Skrevet af: Michael Bernhard
Miley Cyrus overrasker med nyt album: 'Something Beautiful' udforsker nye sider af popstjernen Miley Cyrus har kastet endnu et musikalsk wildcard på bordet. Hendes seneste album, 'Something Beautiful', landede denne uge – og hun gør det klart, at der stadig er meget mere Miley, vi ikke har oplevet endnu. Hun har aldrig været bange for at rive tapetet ned og trække lytterne ud på ukendt grund, og denne gang er […]
Tilføj kommentar (0)