Fra Madonna til Sabrina Carpenter: Hvorfor kvindelige popstjerner stadig provokerer i 2025

Da Sabrina Carpenter udgav sit nye album *Man’s Best Friend*, var det ikke kun den catchy produktion, der satte gang i debatten. Det var billederne, teksterne, attituden – hele pakken. For hvor langt er vi egentlig kommet siden Madonna blev stemplet som skamløs i 1990’erne, bare for at bruge sin egen krop som budskab?

Carpenter står nu i samme stormvejr, bare med TikTok i stedet for MTV og kommentarfelter i stedet for læserbreve. Hun bliver både hyldet som kvindelig rollemodel og beskyldt for at bruge seksualitet som markedsføring. Ironien er, at netop friheden til at gøre det – at være både kunstner og kvinde på egne præmisser – stadig skal forsvares, selv tre årtier efter “Like a Prayer” fik folk til at ryste på hovedet.

Det mønster gentager sig gang på gang. Når Taylor Swift synger om begær, bliver hun analyseret som et romantisk projekt. Når Cardi B gør det, udløser det moralsk panik. Mænd i branchen kan nøjes med at knappe skjorten op og kalde det selvsikkerhed – kvinder skal stadig forklare sig.

Alligevel fortsætter de. Madonna gjorde det med kors og provokationer, Britney Spears med skoluniform og uskyldigt blik, Beyoncé med kontrol og magt, og Sabrina Carpenter med et smil, der både charmerer og udfordrer.

Det er måske hele pointen: at popmusik skabt af kvinder stadig er en kampplads, hvor succes og skandale går hånd i hånd. Og hvor hver generation af kvindelige artister – bevidst eller ej – skubber grænsen bare en lille smule længere.