Når algoritmen styrer – og kunsten drukner: Et opråb til de danske artister

Kære danske artister, vi er nødt til at tale sammen.

Hvornår blev meget lig med bedre?

I jagten på streamingtal og algoritmisk opmærksomhed bliver der lige nu udgivet sange i et tempo, hvor selv dygtige numre bliver kvalt, før de får luft. Det føles ikke længere som udgivelser – det føles som content. Og det skader ikke kun lytterne, det skader jer.

Lad os tage Drew Sycamore. Hun er i topform og har smidt “Lonely Heat”, “Spring Birds” og nu “Change The World”på rekordtid. Hver for sig stærke tracks. Men realiteten er, at “Lonely Heat” stadig roterer flot på dansk radio, og “Spring Birds” står som et lækkert alternativ. Så hvorfor endnu en single allerede?

Svaret er simpelt: streaming.

Spotify og lignende platforme belønner dem, der udgiver hyppigt. Hver ny single er en chance for at ryge i Release Radar, ramme en redaktionel playlist, og holde sig varm i algoritmernes evige jagt på det næste nye. Hvis du holder en måneds pause, risikerer du at falde ud af strømmen.

Spotify’s direktør Daniel Ek sagde det selv: “Det handler om kontinuerlig engagement – ikke om at udgive hvert 3. år som i gamle dage.”

Men her er realtalk: Det er en skruen uden ende.

For I får ikke de penge, I burde få. Over halvdelen af danskerne streamer musik gratis. Og betalingen fra de platforme er minimal – vi taler en brøkdel af en øre per stream. KODA og Gramex har i årevis advaret mod præcis dét her. Jeres musik bruges. Jeres kunst deles. Men jeres økonomi står stille.

Så hvorfor så travlt?

Radio fungerer anderledes. Her får en sang plads. Gentagelse. Liv. Det er ikke en hurtig swipe-videre-oplevelse – det er en fællesskabsplatform. Musik får kontekst og efterklang. Den kan vokse.

Men vi har ikke plads til 3 sange fra samme artist inden for 4 uger. Det er ikke modvilje – det er vilkårene. Vi spiller det, der fungerer, og giver det luft. Og når der konstant kommer nyt, skubber I selv jeres egne numre ud af rotationen.

Den strategi kan give mening for streaming. Men det gør jer sårbare. I brænder jeres bedste materiale af for hurtigt, og det får svært ved at leve udenfor platformenes logik. Flere singler er ikke lig med mere kærlighed – det er bare flere skud, der kan misse målet.

Det her er ikke en rant. Det er en kærlighedserklæring til det velvalgte og velovervejede. Det er en opfordring til at stole på, at én stærk sang godt kan leve i månedsvis, hvis I tør stå ved den.

Så kære artister:
Træk vejret. Giv jeres sange tid.
Lytterne kan godt huske en melodi mere end 14 dage ad gangen.

Kærlig hilsen

Michael Bernhard

Radioboss, Reservatet