GentofteNatten definerer den lokale kulturscene

Gentofte har en særlig evne til at hvile i sig selv. Men en gang om året bliver det diskrete overskud vekslet til en kollektiv bevægelse gennem gaderne. GentofteNatten er ikke blot en lokal version af hovedstadens kulturnat. Det er en kurateret rute gennem kommunens arkitektoniske og kulturelle fixpunkter, hvor det globale udsyn møder den lokale forankring i Hellerup, Charlottenlund og Gentofte.

Aftenen strakte sig fra de indendørs scener til nattehimlen over Hellerup. På Ellehammer Observatoriet blev blikket rettet mod stjernerne. Observatoriet har i årtier fungeret som et videnskabeligt ankerpunkt i kommunen, og under GentofteNatten blev det tekniske erstattet af en nærværende fortælling om det univers, vi alle er en del af. Det er her, Gentofte viser sit sande format: Formidling uden unødig støj.

Musikken spillede en central rolle i programmet med en bevidsthed om både tradition og fornyelse. Der blev skabt rum til den yngre generation gennem børnejazz, som blev leveret med samme seriøsitet som de voksne indslag. Jazzgenren har historisk set haft et stærkt fodfæste i området, og genrens evne til at kombinere teknisk overskud med umiddelbar spilleglæde fungerede som et passende lydspor til de mange mennesker, der bevægede sig gennem bydelene.

Blandt de medvirkende var pianisten Michael Sunding, der har markeret sig som en markant skikkelse på den danske jazzscene. Sunding er kendt for sin evne til at fusionere genrer og har tidligere udgivet anmelderroste albums som The Melodies of Carl Nielsen, hvor han i samarbejde med Mads Vinding og Billy Hart nyfortolkede den danske sangskat. Hans bidrag til aftenen understregede det musikalske niveau, der kendetegner arrangementet.

GentofteNatten handlede i år i høj grad om at genopdage det nære. Fra Waterfront i syd til de grønne områder mod nord var kommunen i bevægelse. Det var en aften, hvor de vante rammer i 2820 og 2900 blev set i et nyt lys, bogstaveligt talt. Arrangementet beviste igen, at kultur ikke behøver at være larmende for at være relevant. Det kræver blot den rette kuratering og et publikum, der sætter pris på både det estetiske og det faktuelle.