Der er efterhånden gået mere end 20 år, siden Nik & Jay sparkede døren ind til dansk pop med bling, store armbevægelser og sange, der nærmest blev fast inventar til enhver dansk fest.
Og det ret vilde er, at Nik & Jay stadig ikke føles som et retroband.
Nu teaser de ny musik. Sangen hedder “KBH”, den udkommer i nat, og den er en kærlighedserklæring til København, minderne, festen, venskabet og kærligheden.
Det passer egentlig meget godt til dér, Nik & Jay står i dag.
Dengang handlede det om Hot!, Lækker, Boing! og om at komme ind på klubben med solbriller på efter mørkets frembrud. I dag er der kommet lidt flere kilometer på tælleren, men de har stadig en særlig evne til at ramme følelsen af “kan du huske dengang?” uden at det bliver en reunionfest med fleecevest og ondt i ryggen.
Deres katalog er fyldt med sange, som stadig lever i dansk popkultur, og måske er det netop derfor, ny musik fra Nik & Jay stadig føles som mere end bare endnu en release.
“KBH” lander i nat og lyder som næste kapitel for duoen: En hyldest til byen, årene, festen og alt det, der fulgte med.
De prøver ikke at være 22 igen.
De er bare stadig Nik & Jay.
Lyt til musikken
Lyd-kommentarer (0)
Optag din stemme
Del din holdning om emnet! Din optagelse vil ligge offentligt her og kan udvælges til afspilning i radioen.
