Remi Wolf åbner “Champagne” – og skruer ned for popmaskinen

Remi Wolf har aldrig lydt som en artist, der har specielt meget lyst til at stå pænt i kø med resten af popbranchen. Hendes sange har altid haft en tendens til at dreje til venstre, netop når man troede, man vidste, hvor de var på vej hen. På “Champagne” er der stadig masser af personlighed, men musikken har fået en anden temperatur. Vi har valgt at spille “Champagne” på Reservatet. Den er fra hendes nye album “Mud”, og den passer godt til idéen om radio, hvor det ikke kun er de mest forudsigelige produktioner, der får lov at fylde.

Når en popsang får jord under neglene

“Champagne” ligger som nummer to på “Mud”, lige efter “Bottle”. Allerede placeringen siger noget om, at den er en del af albummets åbning og præsentation af en ny lyd. Hvor tidligere Remi Wolf-udgivelser ofte var tætpakkede med elektroniske effekter og skæve detaljer, læner den nye plade sig tydeligere op ad levende instrumenter, guitarlyd og samspil mellem musikere. Den overordnede produktion er varmere, mere rummelig og mindre interesseret i at fylde hvert eneste hul ud. På “Champagne” er det især blandingen af den organiske instrumentering og Remi Wolfs karakteristiske, elastiske vokal, der gør sangen interessant. Hun har stadig et groove i kroppen, som får selv en løs og afslappet produktion til at vippe fremad. Det er pop med spor af funk, soul og amerikansk guitartradition, uden at den bliver en traditionel retrosang.

Hvem er Remi Wolf?

Remi Wolf er født i 1996 og kommer fra Californien. Hun skabte sig en position i alternativ pop med en farverig og genrefri lyd, hvor funk, soul, rock og elektronisk musik fik lov til at eksistere side om side. Med EP’erne “You’re a Dog!” fra 2019 og “I’m Allergic to Dogs!” fra 2020 begyndte hun at samle et publikum omkring sin ret umulige-at-kopiere lyd. Debutalbummet “Juno” fra 2021 gjorde hendes musikalske univers endnu tydeligere. Numre som “Photo ID”, “Disco Man” og “Sexy Villain” viste, hvor langt hun kunne trække popformatet uden at miste følelsen for melodier og rytmer. Det handlede lige så meget om personlighed som om produktion. Andet album, “Big Ideas” fra 2024, viste en artist, der turde gøre sangene større, mere følelsesladede og mere bandorienterede. Med “Mud” tager hun endnu et skridt: mindre overflade, mere nærvær.

Mud: Et album lavet med mennesker i samme rum

Fredag den 9. oktober 2026 udgiver Remi Wolf sit tredje studiealbum, “Mud”, på Island Records. Albummet rummer 11 sange og er lavet efter en periode, hvor den konstante rytme af turnéer, sangskrivning og indspilninger fik hende til at overveje, hvordan hun egentlig havde lyst til at arbejde med musik. De tidlige sessioner fandt sted i Nashville, men en vigtig del af albummets identitet blev skabt under et ophold i Big Bear i Californien. Her arbejdede hun tæt sammen med blandt andre Jared Solomon, Jack DeMeo, Jamie McLaughlin og Gigi Grombacher. Det lød mere som et lille band og en gruppe venner end som en stor moderne popproduktion: De skrev sange, lavede mad sammen og sendte mikrofoner rundt, mens idéerne opstod. Senere fortsatte arbejdet i Electric Lady Studios i New York og i Joshua Tree. Wolf spillede også selv trommer under dele af processen. Ambitionen var ikke at gøre alt poleret, men at lade mennesker, instrumenter og spontane øjeblikke få plads. Den tilgang kan høres på tværs af albummet.

Et mere ærligt kapitel

Albumtitlen “Mud” peger på den følelsesmæssige proces bag sangene. Remi Wolf har beskrevet arbejdet som en renselse efter en turbulent periode. Det er blevet en plade om at bevæge sig gennem kaos og finde en ny klarhed på den anden side. Den amerikanske musikpresses første anmeldelser fremhæver både hendes sårbare sangskrivning og hendes stærke vokal. Flere sange tager fat i svære relationer og selvdestruktive mønstre, men uden at hele pladen bliver tung og indadvendt. “Bottle”, “Twiggy”, “Covered in Mud” og “Wine Drunk” demonstrerer forskellige sider af projektet. “Moon So High” har desuden John Mayer med som gæst. Det siger også noget om, hvor ubesværet Wolf bevæger sig mellem moderne alternativ pop og mere klassiske instrumentbaserede traditioner.

Hvorfor Champagne passer til Reservatet

“Champagne” er ikke en sang, vi vælger, fordi den forsøger at være en kopi af ugens største hit. Tværtimod. Den repræsenterer en artist, der har skabt sit eget univers, og som nu udvikler det uden at miste sin identitet. Der er noget befriende ved en popproduktion, hvor instrumenterne får lov at ånde, og hvor stemmen ikke er slebet ned til den samme glatte overflade som alle andres. Det kan føles som at åbne vinduet i et rum, hvor radioen har spillet de samme tre produktionsgreb hele dagen. Med “Mud” viser Remi Wolf, at mere afdæmpet ikke nødvendigvis betyder mindre interessant. Og med “Champagne” har Reservatet fundet en sang, der giver plads til både det skæve, det melodiske og det menneskelige. Ingen algoritmer, kun god smag.