← Tilbage til nyheder
Reservatets udvalgte

Reservatets udvalgte: Anthon Edwards finder hjem på ”Bernstorffsvej”

Reservatet
Reservatet Nyhedsdesk
Reservatets udvalgte: Anthon Edwards finder hjem på ”Bernstorffsvej”

Foto: Anthon Edwards

Nogle gange skal man hjem for at komme videre. For Anthon Edwards går turen ad Bernstorffsvej.

Efter sidste års ”Copenhagen City” med Emil Kruse valgte han at tage et år ud af kalenderen. Samarbejdet med pladeselskabet sluttede også, og pludselig stod han selv med både musikken og spørgsmålet: Hvad har jeg egentlig lyst til at fortælle?

Svaret lå tættere på barndommen end på hitlisterne.

”Bernstorffsvej” tager udgangspunkt i gaden, hvor han voksede op. Små glimt af mennesker, følelser og oplevelser fra en tid, man ikke kan bestille en Uber tilbage til. Men som stadig kan ramme, når man står det rigtige sted.

”Jeg har brugt tid på at skrive mig tættere på mit eget liv. På mig selv,” fortæller Anthon Edwards.

Han beskriver sangen som en slags drømmeverden. Et sted, hvor minderne dukker op, og hvor der også er plads til alt det, der ikke gik efter planen. At fejle, falde og finde benene igen er en del af historien.

Anthon Edwards har været i rampelyset, siden han slog igennem som 15-årig. Nu giver han mere plads til det menneske, der er vokset op undervejs.

Denne uges udvalgte tager os med tilbage til begyndelsen. ”Bernstorffsvej”

Lyt til musikken

Lyd-kommentarer (0)

Optag din stemme

Del din holdning om emnet! Din optagelse vil ligge offentligt her og kan udvælges til afspilning i radioen.

00:00/ 01:00

Lyt til andre