← Tilbage til nyheder
Reservatets udvalgte

Reservatets Udvalgte: Carlina de Place slipper kontrollen på “Go Wild”

Reservatet
Reservatet Nyhedsdesk
Reservatets Udvalgte: Carlina de Place slipper kontrollen på “Go Wild”
Lyt

Der findes sommersange, som prøver lidt for hårdt på at være sommerens sang.

Og så findes der “Go Wild”.

Carlina de Place lyder som en, der har åbnet vinduerne, smidt skoene og besluttet, at alle dårlige beslutninger må vente til mandag. Den nye single er let, levende og mere ubekymret end hendes hidtidige udgivelser.

“Go Wild” udkom 10. juli og placerer den københavnske artist et sted mellem moderne pop, organisk singer-songwriter og R&B. Det er også det musikalske område, hun tidligere har gjort til sit eget med sange som “Reminded”, “Selfish” og “What It Feels Like”. Sidstnævnte blev valgt som Ugens Uundgåelige på P3, mens “Reminded” kom på Soundvenues liste over de bedste danske sange fra 2024.

Carlina de Place skriver ofte sine sange sent om aftenen i sit hjemmestudie på Nørrebro. Her begynder numrene som nære og personlige demoer, inden de bliver løftet ud i større produktioner. Hun har blandt andet arbejdet tæt sammen med den danske producer Morten “Rissi” Ristorp, der også har arbejdet med navne som Lukas Graham, Beyoncé og Kanye West.

Hun debuterede som liveartist ved en Spotify-showcase på by i Oslo og har siden spillet på blandt andet Heartland, Syd For Solen, SPOT Festival og Roskilde Festival.

På “Go Wild” er der skruet ned for overtænkningen og op for følelsen af at være på vej ud ad døren uden helt at vide, hvor aftenen ender.

Det føles lidt som den første drink på en ferie, man egentlig ikke havde råd til, men allerede ved bliver det hele værd.

“Go Wild” er Reservatets Udvalgte.

Lyt til musikken

Lyd-kommentarer (0)

Optag din stemme

Del din holdning om emnet! Din optagelse vil ligge offentligt her og kan udvælges til afspilning i radioen.

00:00/ 01:00

Lyt til andre