Hvis man troede, Christopher var typen, der kun lukkede sollys, smil og perfekt hår ind i popmusikken, så tager man fejl.
“Ringer om natten” fortsætter dér, hvor “Ham med guitaren” slap. Stadig akustisk. Stadig tæt på. Stadig med det der lidt underproducerede udtryk, hvor man kan høre mennesket bag popstjernen trække vejret.
Men her bliver der også løftet en dyne eller to.
Det er en popsang, ja. Men den står med bare tæer på det kolde gulv klokken 03.17 og stirrer på telefonen, mens nogen ringer ind i et liv, de egentlig ikke længere burde have adgang til.
Christopher har de seneste år haft international medvind, blandt andet med Netflix-filmen “A Beautiful Life”, men hans nye danske kapitel føles som noget andet. Mindre poleret. Mere direkte. Som om han har slukket scenelyset og tændt lyset i køkkenet i stedet.
“Ringer om natten” handler ikke bare om kærlighed, der gør ondt. Den handler om de relationer, der bliver ved med at trække i én, selv når de burde være pakket væk i en mappe med navnet “det var så det”.
Av.
Derfor er Christopher med “Ringer om natten” Reservatets Udvalgte.
Reservatet. Ingen algoritmer. Kun god smag.