Verdens største hitmager mangler stadig den vigtigste statuette efter 16 forsøg

Diane Warren er arkitekten bag de ballader, de fleste har sunget med på i en sen nattetimer eller til et bryllup. Hun står bag Starships Nothing’s Gonna Stop Us Now og Aerosmiths I Don’t Want to Miss a Thing. Hun er indlemmet i Songwriters Hall of Fame og har en stjerne på Hollywood Walk of Fame. Men i Dolby Theatre i Los Angeles er hun blevet eksponent for en helt særlig form for udholdenhed.

Ved den seneste Oscar-uddeling i marts 2026 cementerede hun sin position som den mest nominerede nulevende kunstner uden en sejr i en konkurrencekategori. Med sin 16. nominering for bedste originale sang overgår hun nu alle andre musikere i disciplinen at blive inviteret til festen uden at få en statuette med hjem til kaminhylden.

Warren brød igennem i 1980’erne og har siden leveret materiale til navne som Celine Dion, Beyoncé, Lady Gaga og Whitney Houston. Hendes evne til at skrive store melodier har gjort hende til Hollywoods foretrukne leverandør af temasange. Det resulterede i hendes første nominering i 1988 for Starship-hittet fra filmen Mannequin. Siden da er hun vendt tilbage til uddelingen næsten årligt.

Hun tager dog statistikken med en professionel distance og en vis form for stolthed over selve anerkendelsen. Til mediet Deadline har hun tidligere udtalt:

"I’ve won 15 times. Every time you're nominated, you win."

Selvom citatet faldt før den seneste uddeling, indrammer det Warrens tilgang til det, mange andre ville kalde en frustrerende stime. For Warren handler det om den faglige vurdering fra kollegerne i Akademiet frem for det fysiske trofæ.

Hendes diskografi tæller nogle af de mest definerende pophits fra de sidste fire årtier. Hun skrev Because You Loved Me til Celine Dion i 1996 og How Do I Live, der blev et massivt hit for både LeAnn Rimes og Trisha Yearwood i 1997. Begge sange var Oscar-nominerede, men mødte overmagten på selve aftenen.

I 2022 forsøgte Akademiet at rette op på den statistiske skævhed ved at tildele hende en Honorary Award. Det er en ærespris, der gives for en ekstraordinær karriere, men det ændrer ikke på, at hun stadig mangler en sejr i den ordinære konkurrence.

Den seneste nominering følger en stribe af bidrag til mindre profilerede film, hvor hendes sange ofte ender som den eneste nominering, filmen modtager. Det beviser hendes status som en institution i filmbyen. Hun bliver ikke valgt, fordi filmen er et mesterværk, men fordi hendes sangskrivning besidder en kvalitet, som Akademiet har svært ved at ignorere.

Statistikken stopper dog næppe her. Diane Warren er kendt for en arbejdsmoral, der grænser til det besatte. Hun skriver hver dag og har gjort det i årtier. Rekorden for flest nomineringer uden sejr er i øjeblikket hendes, men med hendes produktivitet er det kun et spørgsmål om tid, før hun får muligheden for at bryde den igen eller endelig tage turen op ad trapperne til podiet.