
En kvinde kommer gående i naturskønne omgivelser. Hun kigger ned i Gudenåen. Og her ser hun liget af en mand. Efter at politiet har undersøgt liget nærmere, kan de konstatere, at der er tale om et drab. Men hvem er offeret? Og hvorfor ligger liget dér i vandet, der ikke er specielt dybt? Jens Anton Havskov er på sagen, og han fortæller, hvad vi ved. Fra reality-stjerne til rygmærke. Isac Saabye blev kendt for sin deltagelse i reality-programmet 'Paradise Hotel', men i dag er han fængslet, og det kommer han til at være længe. Tidligere i år blev han idømt ni års fængsel for to drabsforsøg i Aarhus i en brutal intern rockerafstraffelse. Vært på Ekstra Bladet-podcasten 'Bandeland', Bo Norström Weile, fortæller om den nye sæson, hvor han eksklusivt interviewer Isac Saabye, som sidder bag tremmer i Vestre Fængsel. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard og Emma Vinkel. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der var ingen smil at finde på 22-årige Attila Sabas læber, da ungareren blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Horsens. Det er, som om alvoren rammer ham, nu hvor alvorlige sigtelser om frihedsberøvelse og grooming af en 15-årig dansk pige bliver præsenteret for ham. Det fortæller Mette Fleckner, som var til stede under grundlovsforhøret. Kontrasten er stor sammenlignet med sidste gang, Ekstra Bladet så ham. Det var nemlig en glad, ung mand med glimt i øjet, som Ekstra Bladets reporter mødte i Ungarn til et interview om hans version af sagen om den 15-årige pige fra Hedensteds forsvinden. En 32-årig bandeveteran er efter tre års flugt fra de danske myndigheder blevet udleveret og fængslet i en alvorlig sag. Han er sigtet for fire drabsforsøg, en bombesprængning, vold og afpresning, der alt sammen skete i årene på flugt fra Danmark. Han har opereret fra Tyrkiet, hvor han var en del af den drabsefterlyste Hasan Okutans inderkreds. Cecilie Erland fortæller om sagen. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard og Emma Vinkel. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Liget af en sexarbejder blev efterladt i en blodpøl på det bordel, hvor hun arbejdede. Ved siden af hende efterlod gerningspersonen en omhyggeligt lagt blomsterbuket. Det er en kvinde, som stak sexarbejderen ihjel, og hun flygtede fra stedet. Men hun kunne ikke flygte fra forbrydelsen. Retten i Viborg skal tage stilling til drabssagen. Den tiltalte mener, det var nødværge. Anklagemyndigheden mener, der er tale om et rovmord. Torsten Ruus har været til stede retten En forkert indstillet 'gaydar' endte med at koste en mandlig massør en betinget dom. Laura Byager Rabøl fortæller om en sag, hvor massøren troede, at kunden ville 'mere' end blot at modtage massage. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard og Emma Vinkel. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kvindelige kønsdele i en fryser og en dansk mand ved navn Peter Frederiksen. Det var nogenlunde de informationer, fotograf Anthon Unger og journalist Jonas Skov havde, da de i 2015 blev sendt til Sydafrika for at finde den mand, Ekstra Bladet døbte 'Skrækdanskeren'. Sagen er så spektakulær, at det nu er blevet til en dokumentarserie på HBO ved navn 'Et monsters bekendelser'. Og i dagens afsnit kommer du helt med ind i maskinrummet. Hvordan dækker man en sag, der hele tiden ændrer karakter i både omfang og alvorlighed? Og hvordan er det at komme så tæt ind på livet af en gerningsmand, som har begået så voldsomme forbrydelser? Anthon Unger er med i studiet og fortæller om de billeder, han aldrig glemmer. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Tilrettelæggere: Julie Tordrup og Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

- Jeg elsker hende. Det er budskabet, som en 22-årig ungarsk mand ved navn Attila Saba har, da han møder Ekstra Bladets kriminalreporter Kristian Kornø og fotograf Per Rasmussen i landsbyen Újiráz tæt på den rumænske grænse. Ekstra Bladet erfarer, at den smilende unge mand er sigtet ved de danske domstole for kvalificeret frihedsberøvelse af en 15-årig pige. Den østjyske pige blev efterlyst tirsdag 4. august, hvor hun sidst var set ved en Netto-forretning. Hun blev fundet i Ungarn. Men ifølge Attila Saba er der ikke tale om en kriminalsag. Derimod er det en kærlighedshistorie. Kristian Kornø er i studiet og fortæller, hvordan han med meget få ledetråde alligevel fandt frem til Attila Saba, og hvorfor han var taget til Danmark for at hente den 15-årige. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard og Emma Vinkel. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

En udlejningsbil fra Green Mobility kører vildt tilsyneladende i et forsøg på at flygte fra politiet. Først begynder den ene betjent at skyde, mens hjulene på bilen hviner. Og så begynder den anden betjent også at affyre skud. Føreren af bilen er en mand på 22 år, som ender med at blive ramt i ryggen. Skyderiet i Tingbjerg vækker stærke følelser, og flere borgere undrer sig over, hvorfor politiet så sig nødsaget til at skyde mod manden. Hvad gik forud, og hvorfor skød politiet? Cecilie Erland og Torsten Ruus fortæller, hvad vi ved om sagen, der skete 1. august. Vært: Emma Vinkel Produceret og klippet af: Emma Vinkel. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Håndgranater uden serienumre, narkotika på kasernerne og en oversergent, der ville i bad med en 16-årig praktikant fra folkeskolen. Den årlige rapport fra Forsvarets Auditørkorps, som efterforsker og retsforfølger militære straffesager, er landet. I 2025 undersøgte man 1.826 forskellige sager. Bjarke Vestesen har pløjet sig igennem rapporten og fortæller i Afhørt om nogle af de mest opsigtsvækkende sager fra det danske forsvar. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Fortiden indhentede torsdag den kendte krigsveteran Markus Petersen. I starten af 2021 kæmpede han med et massivt narkomisbrug og en tårnhøj gæld. Det fik ham i januar samme år til at sige ja til at modtage en kuffert med 50 kilo amfetamin på en parkeringsplads på H.C. Andersens Boulevard i København. Hans rolle i den modtagelse - og en lignende sag kort efter - kostede ham torsdag en dom på 11 års fængsel. Mette Fleckner har været i retten, og hun fortæller nu i Afhørt, hvad der skete. Vært: Emma Vinkel Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

En mand iklædt regnfrakke dræbte først en mand på 58 år, der lå og sov i sin lejlighed. I sin blodrus kørte han videre og brød ind hos et ægtepar for igen at slå ihjel. Han jagtede dem rundt i huset, men drabsforsøget mislykkedes, da konen slog morderen i hovedet med en guitar. Den i dag 33-årige mand - regnfrakkemanden - var sindssyg i gerningsøjeblikket, og efter at han har tilstået drab og drabsforsøg, skal han nu anbringes på Sikringen. Mette Fleckner fortæller om en af de mest mystiske og spektakulære drabssager i nyere tid. Få Ekstra Bladet+ for kun 9 kr. den første måned. Tilbuddet gælder nye kunder til og med 2. august. Eb.dk/bonus Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard og Emma Vinkel. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

En 32-årig svensk mand døde lørdag af de kvæstelser, han pådrog sig efter en voldsepisode ved et VM-storskærmsarrangement på Islands Brygge sidste tirsdag. En 31-årig mand er siden blevet sigtet i sagen. I dagens afsnit fortæller kriminalreporter Kristian Kornø, hvad vi ved om den dødelige episode, og hvad der kom frem under grundlovsforhøret. En 18-årig student nåede aldrig at være med til hverken dimission på Ørestad Gymnasium eller den planlagte studenterkørsel. Aftenen før blev han ifølge politiet udsat for så grov vold, at han få dage senere døde af sine kvæstelser. I dagens afsnit fortæller kriminalreporter Mette Fleckner, hvad vi ved om det brutale overfald, og hvad der indtil nu er kommet frem i sagen. Få Ekstra Bladet+ for kun 9 kr. den første måned. Tilbuddet gælder nye kunder til og med 2. august. Eb.dk/bonus Vært: Clara Vind. Produceret og klippet af: Simon Akselsen. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

En 40-årig mand er blevet dømt for 86 tilfælde af stalking mod sin ekskæreste. Undervejs i retssagen tilstod manden, at han havde fjernet sin såkaldte omvendte fodlænke - en fodlænke, der skulle sikre, at han ikke kunne nærme sig sin ekskæreste. Emma Busk har fulgt den kaotiske retssag, hvor bølgerne gik højt i retssalen. Vært: Clara Vind. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

En 16-årig dreng blev ifølge en sigtelse i april efterladt afklædt og bagbundet i mørket på en parkeringsplads mellem Odense og Middelfart, hvor han blev fundet af en håndværker, der tilfældigt kom forbi parkeringspladsen. De fremstillede mænd nægter sig skyldige. Ekstra Bladets kriminalreporter Bjarke Vestesen fortæller i dagens afsnit, hvordan den unge mand blev udsat for en bestialsk afstraffelse og nogle af de værste ydmygelser, man kan forestille i timerne op til, han blev fundet. Vært: Clara Vind. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Rockere fra både ind- og udland var i weekenden til et såkaldt 'run' hos rockerklubben Comanches omkring København. Her skulle man blandt andet finde eller udnævne en ny ledelse. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger blæser der nu nye vinde over rockerklubben. Fremover vil man ekskludere medlemmer, der bliver idømt mere end seks måneder ubetinget fængsel. Vært: Emma VinkelProduceret og klippet af: Rasmus Søgaard.Lyddesign: Søren Gregersen.Programansvarlig: Rasmus Søgaard.Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vold, kriminalitet og bandemiljøet var fortid for Morten Jensen. Han har tidligere været medlem af AK81 og prospect i Satudarah, og han har både været dømt som gerningsmand i en grov voldssag og været offer, da han blev skudt på åben gade. I interviews med Ekstra Bladet har han fortalt om, hvordan det liv er slut, og hvordan han gerne vil være en rollemodel for andre. Men knap en måned efter at have medvirket i Ekstra Bladet-podcasten Bag Vesten fik han en straksdom for narko. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

På et kokainlaboratorie sidder en mand og smager kokamassen til. Mangler den lidt kaustisk soda, cement eller benzin? Tilsmagningen foregår uden måleredskaber. Han dypper blot fingeren og smager til, som var det en kødsovs, han lige præcis ved, hvordan skal smage. Kokainens rejse fra blad til bane er brutal og blodig, og fotojournalist Mads Nissen har dokumenteret stoffets rejse og de menneskelige konsekvenser, der følger med, for at danske natklubgængere kan sniffe det hvide pulver. Vi taler om kokainens spæde start på plantagen. Den eftermiddag, han brugte med Mexicos mest magtfulde kartel. Og hvad en lejemorders rolle er i kokainkæden. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard og Emma Vinkel. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

34-årige Martin Pedersen blødte voldsomt, da han løb ud af en ejendom, råbte på hjælp og satte sig på den trappesten, hvor han så ofte havde siddet og røget cigaretter. Men han ender med at dø af sine skader. Politiet har anholdt en kvinde, der er sigtet for drabet. Jens Anton Havskov fortæller om det brutale drab. I en lejet bil med fem sikkerhedsseler kom seks unge mennesker kørende en sen nattetime. De suger lattergas, og stemningen er god. Lige indtil føreren af bilen, Ali Dhia Al-Jassani, kører galt. Alis bedste ven dør i ulykken, og ingen slipper uden mén. Mette Fleckner var til stede i retten, da dommen faldt. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Emma Vinkel. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Alexander Toro Møllmann var truende overfor sine forældre, og en dag kulminerer det i sådan en grad, at han trækker en kniv mod sin egen mor. Senere dræber han Louse Borglit med 11 knivstik i Elverparken i Herlev i 2016 - det blev slået fast knap et årti senere, da han blev idømt livstid by landsretten i 2025. Det var et såkaldt fjerndrab, hvor drabsmanden ikke kender offeret. Men hvordan er Alexander Møllmann endt et sted i sit liv, hvor det overhovedet kan ske? Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mandag aften blev en håndgranat kastet ind i en gårdhave, hvor den eksploderede. En 31-årig mand stod i den have, hvor han bor i et rækkehussammen med sin familie, og han blev så alvorligt kvæstet, at han onsdag aften afgik ved døden. Han er et tilfældigt offer i en brutal bandekonflikt. Cecilie Erland og Kristian Kornø har begge været ude ved gerningsstedet i Urbanplanen på Amager, og de fortæller blandt andet om de fire anholdelser, politiet har foretaget. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Rapperen Benny Jamz har i mange år lavets hits, det topper de danske hitlister. Men nu er han på toppen af eb.dk for kriminalitet. Journalist Alberte Linde kommer direkte fra Retten på Frederiksberg ind i Afhørt-studiet for at fortælle om den fængselsdom, han er netop er blevet idømt. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kvindemorderen Thomas Thomsen. Den pædofile Jesper Witte. Og voldsmanden Jonas Valentin Kvist Nielsen. Deres forbrydelser er forskellige, men de har alle det til fælles, at de er blandt Danmarks farligste fanger. De er farlige i sådan en grad, at retten har vurderet, at de er for farlige til almindelig straf. Men hvad sker der i hovedet på mennesker, der begår så frygtelige forbrydelser? Og kan man egentlig kalde dem monstre? Linette Krøger Jespersen og Emma Busk har kortlagt 49 sager om forvaring fra 2020 til februar 2026, og de er med i Afhørt og fortæller, hvad de har fundet ud af. Vært: Emma Vinkel Produceret og klippet af: Emma Vinkel Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Eksbokseren Patrick Nielsen er ude af Comanches. Det sker efter, at han i sidste uge var mål for et voldsomt skudattentat. Ifølge ham selv skyldes det dog ikke det voldsomme skyderi, der gennemhullede hans kolonihavehus i forrige uge. Sune Fischer er i studiet for at fortælle om situationen, samt hvor det efterlader Comanches. Vært: Emma Vinkel Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

To forskellige vennegrupper mødes på en boldbane. De er oppe at toppes over en pige. Balladen eskalerer til overfald og ender med at blive en brutal drabssag, hvor en 17-årig dreng mister livet på Kulbanevej i Valby i 2024. Efter massiv efterforskning pegede pilen på en i dag 20-årig mand. Han er netop blevet idømt fængselsstraf - men han blev ikke dømt for drab. Det er derfor endnu ikke opklaret, hvem der stak den 17-årige ihjel. Mette Fleckner fortæller om den tragiske sag. Det er sjældent, at det etablerede Danmark åbner døren til underverdenen. Men det sker, da en studentermedhjælper på Københavns Rådhus ved navn Frederik Nibelius opdager, at hans adgang til cpr-registret er guld værd. Han misbruger sin adgang og sælger oplysninger til forskellige anonyme profiler. Men før han ved af det, har forretningen taget en meget mørk og alvorlig drejning. Vært på Ekstra Bladet-podcasten Bandeland fortæller om den nyeste sæson, 'Den Sorte Liste', hvordan det etablerede Danmark åbnede døren til underverdenen, og hvad der skete, da den smækkede i. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Emma Vinkel. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er bestemt ikke hverdagskost med drabsforsøg og skudsalver fra et dødbringende krigsvåben i den naturskønne haveforening Ishøjgård. Men sådan var realiteten natten til fredag, hvor 15 skud fra en AK-47 fyrede gennem luften i retning mod et kolonihavehus. Skuddene var ifølge Ekstra Bladets oplysninger tiltænkt Patrick Nielsen - den tidligere bokser, 'Vild med dans'-darling og nuværende højtstående medlem af rockerklubben Comanches. Kristian Kornø fortæller, hvad Ekstra Bladet ved om attentatforsøget, der relaterer sig til en glohed bandekonflikt. Yasar Abra Raja - bror til 'Den Sorte Svane'-profilen Hells Angels-rockeren Fasar Raja - har tilstået sin rolle i en sag om hvidvask af 68 millioner kroner. Bjarke Vestesen dækkede retssagen, som viste sig at være rimelig bizar. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Tre mænd kommer gående på en parkeringsplads i Osted ved Lejre på Sjælland. To af mændene er klædt i mørkt tøj. Den tredje følger stille og roligt med. Men så opdager han, hvad der skal til at ske. De mørkklædte mænd tager med et hårdt greb fat i ham og trækker ham hen mod en grå Audi, der holder på pladsen. I ren desperation råber han på hjælp. Men der kommer ikke nogen. Manden bliver kidnappet. Og de næste 10 timer er et regulært mareridt. Sagen trækker tråde til rockergruppen Comanches. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Emma Vinkel. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det startede som en sprudlende forelskelse, men med tiden blev han mere og mere besidderisk. 30-årige Yunus Kavakli, som altid har haft en fascination af det okkulte, begyndte at udøve psykisk og fysisk vold mod sin kæreste. Blandt andet skar han hende i fingeren for så at hælde hendes blod i en kop, hvorefter han drak blodet. Torsten Ruus har dækket sagen mod volds-vampyren, som selv forklarer, at han gjorde det som et led i en sexleg - en forklaring, retten har vurderet som utroværdig. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Shuaib 'Shebi' Khan udtænkte gadebanden Loyal To Familia, mens han afsonede en dom for dødsvold. Nu - 16 år senere og trods et forbud mod banden - har grupperingen sjældent været større og mere voldsparat. I samtlige aktuelle konflikter i Danmark spiller LTF en rolle, og det er stadig 'Shebi', der styrer sine voldsparate tropper. Blandt andet er der en angivelig narkogæld på over en million kroner, der får LTF til at se rødt. Teitur Skouboe, der først blev kendt for sin charme i realityprogrammet 'Paradise Hotel', er i dag også et kendt ansigt i de danske retssale. Han skal snart endnu engang i retten, denne gang tiltalt i en sag om vold. Simone Deding fortæller om den seneste sag, Teitur ifølge politiet har rodet sig ud i. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.

En kvinde blev stukket ned foran sin bopæl få meter fra hovedgaden i Middelfart. En teenager er sigtet for drabet, og han har umiddelbart ikke nogen relation til offeret - en mor på 41 år. Men drabet virker dog ikke til at være helt uden motiv. Det er dog ikke moderen, den 19-årige skulle have en tvist med. Jens Anton Havskov dækker sagen. Der er faldet dom i en tragisk sag, hvor en mand ved navn Erik Knudsen har dræbt sin ekskone og mor til to af sine børn, Sabina Schøn. Drabet fandt sted to uger efter, at de var blevet skilt, og den ene af deres to sønner - der under afhøringen kaldte sin far for 'monster' - var hjemme og hørte drabet finde sted. Torsten Ruus har fulgt sagen i retten og talt med de efterladte. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hells Angels blev rystet i sin grundvold, da tre danske afdelinger i midten af februar annoncerede, at de ville bryde ud og skabe deres egen regionale afdeling. Nu er Ekstra Bladet kommet i besiddelse af en række interne mails mellem Hells Angels Danmark og europæisk Hells Angels, der afslører, at HA's interne regler blev brudt, da tre chapters ville danne ny dansk region. Hasan Okutan er i dag internationalt efterlyst for et koldblodigt drab begået herhjemme i 2019. Men han er flygtet fra Danmark - dog gør han ikke meget for at skjule sig. Det ekstravagante liv føres frem på sociale medier, og han er kendt i miljøet og i medier som 'Napoleon'. Historien om den dansk-tyrkiske tidligere HA-rocker, der stiger i graderne i den internationale kriminelle underverden, foldes ud i den seneste sæson af Bandeland 'Fra Gadekriger til Kejser'. Sune Fischer og Bo Norström Weile, der har været med til at lave sæsonen, er med i studiet. Få Ekstra Bladet+ til 0 kr. første månedVi har et helt unikt tilbud. Lige nu kan du tilmelde dig Ekstra Bladet+ til 0 kr. for første måned på eb.dk/bonus.Det betyder, at du kan lytte eksklusivt til podcasts som Bandeland, Bag Vesten, Red Light og mange flere.Tilbuddet gælder til og med 12. april og gælder kun nye kunder. Abonnement er uden binding og fornyes automatisk til 79 kr. om måneden. Tilmeld dig nu på eb.dk/bonus Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard og Emma Vinkel. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Pressenævnet har udtalt kritik af episode 285 i ”Afhørt” med titlen ”Fartstrisser anklaget for bevisfusk” bragt den 4. februar 2025: https://ekstrabladet.dk/podcast/#/episode/podcastd3216c/fartstrisser-anklaget-for-at-bevisfusk. Pressenævnet har også udtalt kritik af episode 332 i ”Afhørt” med ”Fartsstrisser anklaget for at presse borgere til vanvidskørsel” bragt den 8. maj 2025: https://ekstrabladet.dk/podcast/#/episode/podcastd3216c/fartstrisser-anklaget-for-at-presse-borgere-til-vanvidsk-rsel. Rockerveteranen med kaldenavnet 'Burger'-Jimmi havde en ret god uge i sidste uge. Han blev nemlig frifundet i en besynderlig sag om en rulleforretning, hvor der skulle være røvet kontanter og slankesprøjter for et millionbeløb. Hvis det stod til anklagemyndigheden, skulle den udstødte rockerpræsident med det borgerlige navn Jimmi Wallentin Andersson og to andre rockerbrødre have fået to år i fængslet. Men det kunne ikke bevises, at de havde noget med det at gøre. Og der sås tvivl om, hvorvidt rulleforretningen overhovedet havde fundet sted. 'Burger'-Jimmis forsvarsadvokat havde også en god dag, for en halv time efter frifindelsen kunne han tage til næste retsmøde, hvor en anden af hans klienter blev frifundet. Nemlig en mand, der var tiltalt for at skulle have været en slags bagmand i en sag om et brutalt drab på åben gade i København. Han er nu en fri mand efter at have siddet varetægtsfængslet i mere end to år. Til gengæld har drabsmanden, der affyrede våbnet og flygtede fra stedet på elektrisk løbehjul, tilstået at have stået bag drabet alene. En tilståelse, som retten dog finder utroværdig. Få Ekstra Bladet+ til 0 kr. første månedVi har et helt unikt tilbud. Lige nu kan du tilmelde dig Ekstra Bladet+ til 0 kr. for første måned på eb.dk/bonus.Det betyder, at du kan lytte eksklusivt til podcasts som Bandeland, Bag Vesten, Red Light og mange flere.Tilbuddet gælder til og med 12. april og gælder kun nye kunder. Abonnement er uden binding og fornyes automatisk til 79 kr. om måneden. Tilmeld dig nu på eb.dk/bonus Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard og Emma Vinkel. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

'Jeg mistede besindelsen'. De ord bruger Thomas Gotthard i det brev, hvor han indrømmer en grufuld forbrydelse: drabet på sin kone og mor til to af sine børn. Ekstra Bladet bringer hans tilståelse, han skrev med blå kuglepen på linjeret papir i sin celle. Hvad er hans motiv for at skrive, som han gør, og gå til bekendelse, efter han hårdnakket i månedsvis har benægtet? Emma Busk og Mette Pedersen fortæller om brevet i denne uges udgave af Afhørt. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Emma Vinkel. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Fra babyalarmen lyder en underlig lyd - som om nogen kører barnevognen over brostenene på vejen. Og ganske rigtigt. Nogen er i færd med at stjæle en syv måneder gammel baby, som var lagt til at sove udenfor. Politiet og borgerne i Haderslev sætter alt ind for at finde den lille pige. Hun ender med at blive fundet i favnen på den selvsamme mand, som politiet mener har kidnappet og forsøgt at voldtage hende. Jens Anton Havskov følger sagen og var med inde i retslokalet, hvor den sigtede blev fremstillet til grundlovsforhør. Alex Vanopslagh har nægtet at svare på Ekstra Bladets spørgsmål: Har du taget kokain, mens du har stået i spidsen for Liberal Alliance? Indtil søndag aften, hvor han indrømmede, at det har han gjort. Hvad er det for et kriminelt system, partilederen har været med til at støtte, når han har taget den ulovlige substans? Sune Fischer fortæller om det blodige spor, kokainen trækker fra Sydamerika til danskernes næsebor. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard og Emma Vinkel. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ifølge Sydøstjyllands Politis efterforskning mistede 68-årige Niels Christian Dahl Hansen livet på brutal vis, da adskillige gerningsmænd brød ind i hans landejendom i landsbyen Taps og slog ham ihjel. Politiet har siden drabet arbejdet på højtryk for at finde ud af, hvem der står bag. Søndag blev seks personer - tre mænd og tre kvinder - fremstillet i grundlovsforhør. Kilder fortæller til Ekstra Bladet, at de sigtede kendte gårdejeren. Osman Ali Osman trækker et langt spor af blod efter sig, og det er ikke gået ubemærket hen i den forbudte bande Loyal to Familia. De har gjort den tidligere 9hunna-profil til en af deres ledere. Men hvorfor giver ham stjerner på skulderen, når han med en retssag hængende over hovedet risikerer at blive udvist af Danmark? Bjarke Vestesen følger sagen og fortæller om situationen i Afhørt. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den tidligere sognepræst Tom Thygesen Frederiksen skal bag tremmer for at have haft tusindvis af billeder og videoer med krænkende indhold af børn liggende på flere computere og usb-stik. Emma Busk fulgte retssagen, hvor den 60-årige tidligere præst både erkendte og undskyldte. Dog er han ikke seksuelt tiltrukket af børn, fortæller han. Drabsdømte Philip Denié Dahl Petersen har været på flugt i knap en måned, siden han 4. februar lykkedes med at flygte fra Vestre Fængsel i København. Men fælden er klappet, og han er mandag formiddag blevet anholdt af politiet. Bjarke Vestesen har været ude ved kolonihaven i Sydhavn, hvor han blev fundet. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard og Emma Vinkel. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

38-årige Rawad Khaled Ghoneim skriger af smerte på sin fængselscelle i Kragskovshede Fængsel. Hans cellekammerat prøver flere gange at hjælpe ved at få fat i vagterne for at skaffe en læge. Men der kommer ikke nogen læge. Efter nogle dage afgår han ved døden, og dermed er en mand død, imens han var i varetægt hos Danmarks Fængsler. Efter at journalisterne Rune Hellgren Blichfeldt og Emma Busk skriver historien, vælter det ind med historier fra bag murene, hvor indsatte ikke får den sundhedsbehandling, de skal have. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hells Angels i Danmark splitter ifølge Ekstra Bladets oplysninger op i to organisationer. Kristian Kornø fortæller, hvorfor rockerklubben bliver delt op og giver sit bud på, hvilke konsekvenser, det kan få. Bagefter kommer Bjarke Vestesen i studiet for at fortælle om et voldsomt hjemmerøver i Faxe Ladeplads i januar, hvor røverne gik efter en meget atpyisk tyvekost. Vært: Clara Vind. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

En dramatisk sag udspiller sig for en familie på Sjælland, da en søn finder sin fars harddisk. For i stedet for hyggelige familiebilleder finder han videoer af farens bekendte og venner, som gennem to årtier uvidende er blevet filmet i deres mest intime situationer i farens sommerhus, som han lejede ud. Emma Buus har talt med både familie og venner og fortæller om sagen. Mandag begyndte retssagen mod en 27-årig tidligere studentermedhjælper i Københavns Kommune, der er tiltalt for systematisk at have fremskaffet cpr-numre, adresser og personlige oplysninger i perioden juni 2023 til juli 2024. Ifølge anklagemyndigheden er oplysningerne blevet solgt videre til personer i den kriminelle underverden, som ifølge tiltalen har brugt dem til forsøg på røveri, grov vold og drabsforsøg. Kristian Kornø har været i retten og fortæller om sagen. Vært: Clara Vind. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kvinde- og barnemorderen Peter Lundin passede sin træning udenfor i gårdarealet i Storstrøm Fængsel, da han ud af det blå blev overfaldet. En medfange har listet sig tæt på ham med en grillstarter gemt på ryggen, som han smadrer ned i ansigtet på Peter Lundin. Hvem er overfaldsmanden? Og hvad fik ham til at gå til angreb på Peter Lundin, der sidder inde på livstid? Linette Krøger Jespersen fortæller om sagen. Det er den forbudte bande Loyal to Familia, der står bag en voldsom eksplosion i Odense i weekenden, hvor vinduerne i adskillige lejligheder blev ødelagt og flere personer måtte evakueres. Det kan Sune Fischer fortælle på baggrund af sine kilder i miljøet. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

En 31-årig mand, som har en fortid i både Hells Angels og Comanches, er blevet idømt en fængselsstraf for at mishandle to kvinder, han har haft kærlige relationer til. Den ene kvinde har han blandt andet foretaget særdeles krænkende, intime 'undersøgelser' på kvinden på grund af jalousi. Og ved den anden kvinde eskalerede volden i sådan en grad, at hun måtte opereres for sine skader. Cecilie Erland har dækket sagen, og hun er også dykket længere ned i problemet - for desværre er det langt fra første gang, vi ser sager, hvor mænd i rocker- og bandemiljøet udsætter deres kærester eller ekskærester for psykisk eller fysisk vold. I nogle af tilfældene kan det være livsfarligt, og kvinderne kan have svært ved at komme ud af volden, da de frygter hele det netværk, der er rundt om deres partner. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

En ulovlig gruppering. To eks-rockere. Tre eksplosioner. Og flere uskyldige ofre. Hvem står bag de voldsomme attentater? Og hvad handler hele konflikten om? Sune Fischer er med i studiet for at fortælle om den aktuelle konflikt, der har udviklet sig over en uges tid. I weekenden blev to dørmænd forsøgt dræbt ifølge politiet. Den ene vagt blev stukket i hjertet og ville have været død, hvis han ikke havde fået hjælp. To mænd er blevet sigtet i sagen, og de er begge kendt af politiet. Emma Busk var til stede ved grundlovsforhøret, hvor de to unge mænd blev ført ind klædt blå dna-dragter. Lige nu kan du få Ekstra Bladet+ i 1 måned for kun 29 kr. Med Ekstra Bladet+ kan du kan blandt andet lytte til Redlight, Bandeland og Bag vesten og så får du adgang til Ekstra Bladets eksklusive artikler. Du tilmelder dig på eb.dk/afhørt Tilbuddet gælder til og med 26. januar 2026 og gælder kun nye kunder, som ikke har været kunder hos Ekstra Bladet+ indenfor de sidste 6 måneder. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Et beskidt spil er tilsyneladende baggrunden for, at en kiosk på Istedgade i København skulle udsættes for et brandbombeattentat. En strid mellem to tidligere Bandidos-rockere, der involverer narko og den forbudte gadebande Loyal to Familia, går forud for angrebet. Ekstra Bladets kriminalreportere er med i studiet og fortæller det, de ved om, hvorfor kiosken skulle bombes, og hvordan eksplosionen har rystet lokalsamfundet. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

En 77-årig mand blev mellem jul og nytår fundet dræbt i sit redskabsskur. Men han har formentlig været død og gemt væk i knap to måneder. Mordofferet havde tilsyneladende ikke mange pårørende, men i tiden op til døden fik han besøg af nogle væsentligt yngre mænd - heriblandt en 30-årig mand, som er sigtet og varetægtsfængslet for at dræbe ham. Han nægter sig skyldig. Kriminalreporter Jens Anton Havskov fortæller om sagen. En ny sæson af Ekstra Bladets podcastserie 'Bandeland med titlen 'Den Sidste Krig' er netop udkommet. Her kommer du med ind i et ellers hermetisk lukket maskinrum, hvor rockere og bander planlægger både drab og kidnapninger. Gennem lækkede beskeder får man for første gang et samlet og unikt indblik i en blodig konflikt mellem Bandidos på den ene side og den kompromisløse gadebande NNV på den anden. Denne gang set indefra. Vært Bo Norström Weile tager os med ind bag den nye sæson, og vi afspiller et par klip fra seriens første afsnit. Lyt til 'Bandeland' eksklusivt med Ekstra Bladet+-abonnement . Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dyresadisten Christian har fået den strengeste straf nogensinde for dyremishandling. Det blev slået fast tidligere på måneden i landsretten. Journalist Emma Buus har dækket sagen tæt, og i dagens udgave af Afhørt sætter hun ord på, hvem Christian er, sagens karakter, og så kan hun fortælle om nye detaljer fra en mentalerklæring, der er blevet lavet siden sagen var for byretten. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

En 36-årig pædagog købte et kamera. Testede det i sit badeværelse. Og få dage senere begik han et seksuelt overgreb på en syvårig dreng, mens det blev filmet. Det er et af de overgreb, pædagogen erkender at have begået. Desuden har han delt overgrebsmateriale med børn på internettet - blandt andet med et par kollegaer. Journalist Emma Buus dækker retssagen og fortæller om sagen, der har chokeret især forældrene til de børn, der har haft børn i de institutioner, hvor pædagogen har arbejdet. 64-årige Mads Stræde Bundgaard var på vej hjem fra metalfestivalen Copenhell, da han blev slået i hovedet af en knytnæve og senere mistede livet. Der er faldet dom i sagen mod den 21-årige mand, der slog. Kriminalreporter fortæller om den tragiske voldssag. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jonas Thomsen Sekyere blev dødeligt stukket i hjertet i Kødbyen i år 2012. Han var bare ude og have det sjovt med sine venner, da Omer Muse trækker en kniv og stikker ham tre gange. Omer Muse flygtede ud af landet efter drabet på natklubben, men nu har han fået sin rettergang i Danmark. Emilie Meng blev dræbt i 2016. Der skulle dog gå mange år, før gerningsmanden Philip Westh blev anholdt. Det gjorde han først i 2023. Efterforskningen af sagen er gennem årene blevet kritiseret, og nu erkender politiet en række fejl. Kriminalreporterne Linette Krøger Jespersen og Mette Fleckner, der begge har dækket sagen, udlægger efterforskningens fejl - og hvad politiet har lært. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er slut med at flashe de ellers store og markante Hells Angels-tatoveringer på Boxer-Caspers krop. For han er smidt i 'out'. Det blev markeret ved, at den hidtil fremtrædende rocker fik et lag tæsk. Det viser Ekstra Bladets research. Men hvorfor er han kylet ud? Og så var der disket op med donuts og berlinere i Retten i Glostrup, da det skulle afgøres, om ni personer med tilknytning til den nu forbudte rockergruppe Bandidos skulle dømmes skyldige i Operation Blast. En alvorlig sag om fire drabsforsøg, grov vold, kidnapning og ulovlig våbenbesiddelse i forbindelse med bandekrigen mod NNV i 2021. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Søren Gregersen og Emma Vinkel. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

En tidligere Bandidos-rocker ved navn Micki Christensen er netop blevet idømt 12 års fængsel for en alvorlig sag om drab på bestilling. Han skulle blandt andet have været med til at overlevere håndgranater og skydevåben til to unge svenske teenagere, der skulle gøre det beskidte arbejde. Ifølge Ekstra Bladet research trækker drabsforsøget tråde til to arvefjender i rocker- bandemiljøet. En flirt på Tivoli Hotel udviklede sig til voldtægt, trusler og stalking. Miriam er en af de kvinder, der har haft vold helt tæt på livet. Og hun er langt fra alene. Rekordmange kvinder søger hjælp til at slippe fri fra vold og overgreb. Det viser tal for to organisationer, der hjælper voldsudsatte kvinder. Miriam hedder i virkeligheden noget andet. Hun optræder anonymt og hendes stemme er ændret med hjælp fra AI. Ekstra Bladet kender hendes identitet. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Igen-igen-igen er bandemedlemmet Asad Ali Osman blevet dømt til udvisning af Danmark. Den 29-årige mand blev fredag dømt for blandt andet at true en mand med at ville udslette hele hans familie med en bombe, men det er langt fra det eneste kriminalitet, Asad Ali Osman har begået. Det samme gælder hans to kriminelle brødre. Kriminalreporter Jens Anton Havskov tegner et portræt af brødretrioen og sætter ord på, hvorfor de trods adskillige udvisningsdomme stadig ikke er sendt ud af Danmark. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Venskaber er i den grad blevet til fjendskaber mellem nogle grupper af unge mænd med rødder til Amager. I barndommen gik de til fodbold og i skole sammen. Nu skyder bekriger de hinanden. Et dokument fra politiet, Ekstra Bladet har fået aktindsigt i, slår fast, at en ny bandegruppering ved navn A23 er i konflikt med den forbudte bande Loyal to Familia. Journalist Mads Norman har gravet sig ned i den hidtil ubeskrevne bandegruppering. En 31-årig mand blev skudt og dræbt for øjnene af adskillige personer på en Q8 tankstation fredag efter mørkets frembrud. Et brødrepar er sigtet for at stå bag drabet. Kriminalreporter Sune Fischer kan på baggrund af kilder fortælle, hvad der skete, og hvad der kan være et muligt motiv i sagen. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Emma Vinkel. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Et kriminelt brødrepar fik en smart idé til en fangeflugt, som faktisk endte med at lykkes. Og det krævede ikke meget mere end en hårtrimmer. Den ene bror Steffen van Khoa Do er fortsat internationalt efterlyst og er mistænkt for at være bagmand i en stor narkosag, mens lillebror har været i retten for sin rolle i fangeflugten. Kriminalreporter Merle Svensson har fulgt sagen. Journalist Sisse Sejr var midt i en livskrise, da hun begyndte at chikanere den kvinde, hendes mand, journalist Esben Bjerre, angiveligt havde en affære med. Det fortalte hun, da ankesagen var for Østre Landsret. Der er nu sat det sidste punktum i sagen, hvor Sisse Sejr systematisk og i 81 tilfælde har udøvet chikane mod offeret. Sagen har desuden haft store konsekvenser for Sisse Sejr selv, det var meget berørt under retsmødet, lyder det fra underholdningsjournalist Simone Deding. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.

En af topfigurerne i rockerklubben Hells Angels ejer en så lækker lejlighed, at det ville vække misundelse hos langt de fleste. Det har Ekstra Bladets journalister fundet frem til ved at grave i rockeren Jens Møller Kristensens komplicerede portefølje af virksomheder og ejendomme. Det viser sig, at rockeren, der også går under navnet 'Smukke Jens', er mangemillionær. Kriminalreporter Cecilie Erland fortæller om afsløringen. Vært: Emma Vinkel. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Rasmus Søgaard. Redaktør: Knud Brix.See omnystudio.com/listener for privacy information.